Fugleudstilling 2018

Køge Fugleforenings udstilling 2018, nærmer sig. Vi ser frem til at kunne vise en masse spændende fugle og opdræt fra medlemmernes voliere.

Udover de fantastisk smukke tropefugle og spændende parakitter og papegøjer, har vi også besøg fra Syd-vestsjællands Kanarie Forening, som viser et stort udvalg af forskellige kanariefugle.

Endvidere har vi besøg af Pangea Park, som vil medbringe forskellige dyr, som de besøgende kan komme helt tæt på.

Vores sponsor Køge Korn, har en salgsstand, hvor der kan købes forskellige foderprodukter, m.m.

I Foreningens salgsafdeling, vil der være mulighed for køb af div. fugle. Fuglene i salgsafdelingen, er alle fugle fra foreningens egne medlemmer.

I tegnestuen kan de små, deltage i en tegne konkurrence, hvor der bliver trukket lod om et par billetter til Københavns Zoo. Eller man kan prøve lykken i vores tombola.

I vores cafeteria, vil der være mulighed for at slukke tørsten, og få stillet sulten, i vores store udvalg af mad og drikke. Så planlæg dit besøg, så du klarer din frokost eller din eftermiddags kaffe, i spændende omgivelser, på Køge Fugleforenings store udstilling.    

Udstillingen i 2018, er igen i uge 42,  fra den 19. – 21. Oktober.

Åbningstider:

Fredag den 19. oktober kl. 15.00 - 20.00

Lørdag den 20. oktober kl. 09.00 - 19.00            

Søndag den 21. oktober kl. 10.00 - 16.00

Entre:

Voksne 40 kr. 

Børn 10 kr. / ifølge med voksen gratis (max 2 børn pr. voksen)

Vi ses i Køgehallerne, ved Stadion 2B, 4600 Køge